Time out

Foto: Stock.xchng / emilien auneau

Direkto.dk går på standby. Fremover finder du Direkto på Facebook.

Der har været stille her på Direkto.dk siden maj 2015. Problemet er, at jeg ikke længere har tiden og dermed det overskud, som er nødvendigt for at kunne hente inspiration og forberede blogindlæg på et tilfredsstillende niveau. Med andre ord, så er der ikke en rimelig sammenhæng mellem mine ressourcer og mine ambitioner. Den slags dilemmaer kan opstå … Jeg har skrevet om det før.

Hvad gør jeg så? Mine ressourcer er bestemt af nogle valg jeg har gjort på andre områder af livet. Af nogle prioriteringer, som jeg ikke vil ændre på. Og hvor der vælges til, vælges der i princippet også fra – enten bevidst eller ubevidst. I mit tilfælde går det ud over Direkto.

Jeg har altid været optimist og tænkt, at det nok var muligt at nå det hele. Men det er det jo ikke. Ikke altid.

Men beslutning er derfor: Direkto skal fortsat leve, men jeg skruer ambitionerne ned til et niveau som er realistisk for hvad jeg for tiden magter. Det betyder, at bloggen her på Direkto.dk fortsat ligger stille. Jeg melder mig ind til videre ud af blogosfæren og der kommer foreløbig ikke flere egentlige blogindlæg her. Til gengæld vil jeg koncentrere mig om lejlighedsvise delinger, refleksioner og kommentarer på Direktos facebookside. Stadig med fokus på selvledelse, værdier, planlægning og maskulinitet. Så visionen med Direkto lever fortsat, blot på et mindre ambitiøst niveau.

Det betyder også at Direktos nyhedsbrev er gået i hi.

Sådan er det. Nu skal jeg vænne mig til at, det er hvad jeg har besluttet …

7 spørgsmål til din næste indkøbstur

Min fastetid brugte jeg bl.a. til at overveje mine forbrugsvaner. Det er gået op for mig, at hver gang jeg køber noget, så flytter jeg noget, både hos mig selv og i verden omkring mig. Det handler ikke så meget om penge eller om ting, men mere om værdier. Med mine indkøb – også de banale hverdagsindkøb – investerer jeg i mit eget og i andre menneskers liv og fremtid – på godt og ondt.

Foto: Davide Guglielmo / Freeimages.com

Foto: Davide Guglielmo / Freeimages.com

På dansk bruger vi det samme ord for at købe og sælge som for at udføre en opgave, nemlig handle. Hver gang jeg køber noget, så foretager jeg en handling, der ligesom alle andre handlinger i mit liv fører mig i en bestemt retning. Og ikke blot mig selv, men også det samfund jeg er en del af. Vi tænker måske, at krydset på valgdagen er vores vigtigste demokratiske bidrag til hvordan vi ønsker vores samfund skal se ud. Men jeg er overbevist om, at mine forbrugsvaner sætter langt dybere spor end min stemme til folketingsvalget.

Læs videre →

Faste handler om forandring

Faste er at vælge noget fra for at kunne vælge noget andet til. Det kan være alt andet end mad. Når jeg for eksempel faster fra fjernsyn, facebook eller spil, så bliver der overskud til at gøre noget andet. Så bliver der plads til fornyelse og forandring.

© Africa Studio - Fotolia.com

© Africa Studio – Fotolia.com

Fasten ligger de sidste 40 dage op til påsken. Og den begynder officielt onsdag efter fastelavn, dagen som traditionelt kaldes askeonsdag. Den dag tegnede præsten nemlig tidligere – med aske – et korstegn på panden af menigheden som en indvielse til fastetiden og som tegn på, at uden Jesus er vi kun støv.

Jeg har aldrig gjort meget ud af fasten. I modsætning til muslimerne, så er fasten helt frivillig for de kristne. Og det er vigtigt at holde fast i. Men derfor kan der alligevel være gode grunde til at faste. Ikke mindst i et samfund og i en tid, der er præget af overflod, materialisme og travlhed.

Læs videre →

Antiterror ved køkkenbordet

Kampen mod terror begynder hjemme i min egen baghave. I mit daglige møde med mine medmennesker. Terror fødes nemlig ud af had som igen fødes af uretfærdighed, selvtilstrækkelighed og fjendtlighed. Og den slags vokser i vores alle sammens baghaver.

© Peredniankina - Fotolia.com

© Peredniankina – Fotolia.com

Ovenpå den seneste tids terror-handlinger begået i Allahs navn, har vores politikere igen fuldt fokus på hvordan vi kan dæmme op for den religiøse ekstremisme. Og det er der bestemt god grund til. Men vi kan ikke lovgive os ud af problemet med at især unge muslimer lader sig lokke ind i ekstremistiske miljøer. Her hjælper ikke stramninger men derimod åbenhed og dialog.

Det er i det hele taget begrænset hvad politikerne kan gøre i den sag – udover at holde hovedet koldt og lade være med at tale konflikterne op. Derimod er der en del du og jeg kan gøre. Nemlig leve vores kristne menneskesyn ud i vores daglige møde med hinanden – og ikke mindst i mødet med vores indvandrede medborgere.

Læs videre →

Et ja betyder også et nej

Vi har de ressourcer vi har. Og vi har den tid vi har. Vælger jeg noget til må samtidig vælge noget andet fra. Et ja koster som regel også et nej. Ofte sker det uden at jeg er helt bevidst om det.

Beslutninger gør træt

© HaywireMedia – Fotolia.com

En del har nok undret sig over, at der ikke har været mange indlæg på Direkto det sidste halve år. Det har jeg også selv. Jeg ville ønske jeg kunne sige, at det var et bevidst valg jeg havde gjort, men det er desværre ikke helt tilfældet. Jeg ville rigtig gerne have skrevet mere, men jeg har manglet energi og inspiration.

Hvad er der sket? Det har jeg tænkt en del over. Og jeg tror også jeg kender den væsentligste grund. Det skyldes beslutningstræthed. Lad mig forklare.

Læs videre →

Nytårsforsætter der holder

Hvordan lave nytårsforsætter, der holder? Det korte svar er:

- Du skal selv tro på det og
– Du skal have en plan for det

Det lidt længere svar kommer herunder:

Foto: NASA

Foto: NASA

Ved indgangen til 2012 sad jeg med det store og ambitiøse nytårsforsæt, at jeg i det nye år ville være bedre til at bruge min tid. Det var ikke første gang jeg havde haft dette nytårsforsæt og jeg var vist heller ikke den eneste, der flere gange havde formuleret dette naive ønske. Men denne gang skulle det altså ikke bare være et dødsdømt nytårsforsæt. Denne gang skulle det lykkes.

Læs videre →

5 veje til et rigere liv

Som jeg tidligere har skrevet om det så er lykken en flygtig størrelse, som kommer og går uden at vi helt har kontrol over den. Men det betyder ikke, at vi slet ikke kan gøre noget. Det kan vi. Og det er slet ikke svært.

5waystowellbeing

Den engelsk tænketank og miljøorganisation The New Economics Foundation (NEF) har sammenholdt en mængde undersøgelser og rapporter om hvad der gør mennesker lykkelige. De er nået frem til 5 ting som generelt giver mere livsglæde og øger din “mentale kapital”. 5 konkrete handlinger som du her og nu kan gribe til og som hurtigt kaster resultater af sig.

Læs videre →

Stop med at tænke

© Cheryl Casey - Fotolia.com

© Cheryl Casey – Fotolia.com

Nike er i dag tæt forbundet med sloganet Just Do It, som de lancerede tilbage i 1988 og som har været med til at brande firmaet til den høj-status de har i dag. Jeg må dog indrømme, at det først for nyligt er gået op for mig, at disse tre ord er mere end blot et smart slogan. De udtrykker en adfærd, som jeg kan lære noget af.

Jeg er en rigtig tænker. Dvs, jeg har det ikke så godt med at handle eller beslutte noget uden at situationen er godt analyseret og fordele og ulemper er tænkt godt igennem. Grundlæggende er det jo en god og sund strategi. Men der er også en fare for, at jeg i nogle tilfælde er for lang tid om at tage en beslutning eller gøre det nødvendige.

Læs videre →

Derfor blogger jeg

Det var ikke meningen at pausen fra Direkto skulle vare to måneder. Men undervejs svigtede energien og motivationen. Jeg regnede med, at den nok vendte tilbage, når det igen blev hverdag, men det gjorde den ikke. Et bestemt spørgsmål pressede sig i stedet på. Kunne jeg ikke besvare netop det spørgsmål, så ville jeg næppe komme i gang igen. Spørgsmålet var det helt enkle og samtidig helt afgørende: Hvorfor blogger jeg? Hvorfor er det vigtigt?

Denne blog er svaret på mit spørgsmål.

Foto: Demi Brooke / flickr.com

Foto: Demi Brooke / flickr.com

Uanset hvad jeg har gang i må jeg altid kunne svare på dette spørgsmål: Hvorfor gør jeg det jeg gør? Og kan jeg ikke svare meningsfyldt på det, så er det på tide at jeg tænker mig godt om eller finder på noget andet at lave. Ellers ryger glæden og energien i det jeg gør.

 

Læs videre →