Antiterror ved køkkenbordet

Kampen mod terror begynder hjemme i min egen baghave. I mit daglige møde med mine medmennesker. Terror fødes nemlig ud af had som igen fødes af uretfærdighed, selvtilstrækkelighed og fjendtlighed. Og den slags vokser i vores alle sammens baghaver.

© Peredniankina - Fotolia.com

© Peredniankina – Fotolia.com

Ovenpå den seneste tids terror-handlinger begået i Allahs navn, har vores politikere igen fuldt fokus på hvordan vi kan dæmme op for den religiøse ekstremisme. Og det er der bestemt god grund til. Men vi kan ikke lovgive os ud af problemet med at især unge muslimer lader sig lokke ind i ekstremistiske miljøer. Her hjælper ikke stramninger men derimod åbenhed og dialog.

Det er i det hele taget begrænset hvad politikerne kan gøre i den sag – udover at holde hovedet koldt og lade være med at tale konflikterne op. Derimod er der en del du og jeg kan gøre. Nemlig leve vores kristne menneskesyn ud i vores daglige møde med hinanden – og ikke mindst i mødet med vores indvandrede medborgere.

Ræk hånden ud

Kampen mod den religiøse terror begynder i din og min baghave, ved køledisken, i bussen, på fortovet og hvor vi ellers møder dem – de andre. Den begynder der, hvor jeg række hånden ud og tilbyder min hjælp, min forståelse og mit venskab. Der hvor jeg møder min fremmede nabo som et ligeværdigt menneske, der har krav på samme respekt og anerkendelse, som jeg selv har brug for.

Meget tyder på, at de fleste terrorister er vokset op i et miljø af had og forenklede fjendebilleder. Et had som er blevet forstærket af de mange gange de har mødt hån, fjendtlighed eller bare ligegyldighed fra “os andre”. Og den slags har vi alle sammen ansvar for at hjælpe med at nedbryde. Så længe vi møder vores gæster med mistænksomhed og foragt, så er vi også med til at holde liv i de fordomme og det had som kan udvikle sig til religiøs terrorisme!

Døre frem for mure

Jeg hørte forleden dag i radioen et indslag fra Århus om en meget vellykket indsats imod radikaliseringen af unge. Projektet går ud på at de unge som er på vej ind i ekstremistiske miljøer meget hurtigt bliver tilbudt mentorordninger og exitprogrammer, som lytter til de unge og deres tanker og tager deres situation alvorligt. Og det virker.

Kampen mod ekstremismen vinder vi ikke ved at bygge mure i mellem dem og os. Eller ved at lave love som kun øger mistænkeliggørelsen og frygten på begge sider. Kampen vinder vi ved at tale sammen og skabe positive fælles oplevelser. Dvs. gennem relationer og aktiviteter båret af næstekærlighed og åndsfrihed. Og så er vi tilbage ved køledisken og i bussen.