Er det godt at kede sig?

Er det virkelig så sundt at kede sig, som mange siger? Og hvad vil det egentlig sige at kede sig? Er det noget man kan være god til? Og er jeg selv det? Det er de spørgsmål jeg har ladet mig udfordre af forud for dagens blog.

© NinaMalyna - Fotolia.com

© NinaMalyna – Fotolia.com

Jeg har i ugens løb læst en del kloge ting om kedsomhed. Og mange forsøger at gøre kedsomhed til noget positivt, men jeg synes selve ordet antyder at det, som udgangspunkt, er noget negativt. Noget ligesom at være ked af det. Og sådan vælger jeg også at forstå ked-som-heden. Det er en følelse og en tilstand som har noget med sorg at gøre. Og sorg har at gøre med noget som man har mistet. Også når vi mister motivationen og drivkraften.

Det leder mig frem til denne definition af kedsomhed:

Kedsomhed er den tilstand af passiv tristhed som opstår når jeg opgiver at holde fokus.

Jeg keder mig, når jeg taber målet af syne. Når jeg ikke kan se meningen og perspektivet i det som sker foran mig. Når jeg mister motivationen.

Kedsomhed er en ventil

Kedsomhed er ikke noget jeg vælger. Tværtimod, så er kedsomheden noget der overvælder mig når jeg mister kontrollen. Det er en stress-reaktion, hvor jeg ufrivilligt trækker mig tilbage og venter på, at et eller andet skal sætte mig i bevægelse igen. Skal vække min nysgerrighed igen. Kedsomhed er en overtryksventil, som sørger for at jeg ikke brænder ud.

Vi oplever det når vi
  • ikke ved hvad vi skal lave
  • ser ligegyldig TV
  • synes vi er sammen uinteressante mennesker
  • mister nysgerrigheden og koncentrationen
  • stirrer tomt ud af vinduet
  • surfer bevidstløst på nettet
  • lægger syv-kabale

»Kedsomhed kommer til dig i en situation, hvor det, der har drevet dig, er fuldbragt, og hvor du samtidig har været stimuleret i længere tid, og hjernen har brug for at fordøje indtryk, erfaringer og informationer« siger Einar Baldvin Baldursson, der er lektor i psykologi. Han fortæller til videnskab.dk, at normale, sunde og udhvilede mennesker keder sig højst 2-3 timer ad gangen. Derefter er vi mentalt friske igen. På den måde virker den korte kedsomhed som en slags genopladning. Og på den måde virker kedsomhed noget positivt selv om det i udgangspunktet er en negativ følelse.

Hvile fremfor rastløshed

Men ingen af os har lyst til at kede os. Kedsomhed er – som jeg indledte med at skrive – en tristheds-tilstand. Det er ikke hvile, men rastløshed. Og derfor kæmper vi helt naturligt imod kedsomheden. Den gode måde at bekæmpe kedsomheden på er ved på forhånd at skabe den gode balance mellem aktivitet og hvile. Ved regelmæssigt at holde pauser og koble fra. Ved ikke at sætte tempoet for højt, men vise respekt for vores egne ressourcer og behov.

Den dårlige måde at bekæmpe kedsomheden på er ved at ignorere den. F. eks. ved at arbejde sig ud af den og kaste sig ud i nye aktiviteter. (Nogle har peget på, at meget vold og hærværk i dag er nogle utilpassede unges måde at bekæmpe deres kedsomhed på)

Så er det sundt at kede sig? Både og. Det sundeste er at tage tilstrækkeligt med selvvalgte hvilepauser og på den måde komme kedsomheden i forkøbet. Og lykkes det ikke, så er det næstbedste at anerkende kedsomheden og bruge den som hviletid. Den norske kedsomhedsforsker Paul Otto Brunstad siger et sted, at det er vigtigt at kunne mestre kedsomheden, for der er energi i kedsomheden hvis man tør tage ophold i kedsomheden og ikke altid giver efter for indskydelserne til lige at gøre noget andet.

Læs mere om kedsomhed:

Hvor tit keder du dig?
Hvordan mestrer du kedsomheden i dit liv?