Sådan nåede jeg toppen af Moses-bjerget

OLYMPUS DIGITAL CAMERAHvis der var noget jeg ikke kunne finde på at gøre, så var det at bestige et ukendt bjerg i buldrende mørke. Ikke desto mindre var det hvad jeg gjorde for en uges tid siden, hvor jeg kl. 2 om natten stod ved foden af Moses-bjerget midt ude i Sinai-ørkenen. Målet var at skulle se solen stå op fra toppen af bjerget ca 700 meter højere oppe.

Har du oplevet at have en drøm eller et mål, som du kun har en vag forestilling om og som du ikke kender vejen til? Du aner ikke hvordan du kommer dertil. Du kan hverken se målet eller vejen dertil og du har ikke engang nogen fornemmelse af retningen. Du ved blot hvad du gerne vil og hvornår fristen udløber.

Med lommelygte og guide

Når det alligevel lykkedes mig at nå toppen og se solen stå op over Sinai-bjergene, så skyldes det to ting: min lommelygte og min guide.

Jeg var ikke alene, men kunne følge efter en som kendte ruten. Og med min lommelygte kunne jeg se nogle få meter frem og holde øje med hvor jeg trådte. På den måde vandrede vi i ca. 3 timer de 7 km som ruten var. Indtil vi stod på toppen og kunne følge solen komme til syne over bjergene.

Et skridt ad gangen

Min oplevelse illustrerer meget godt hvor lidt der ofte skal til for at nå et stort mål, der umiddelbart virker umuligt. Det, der får projektet til at lykkes er, at vi vi hele tiden tager de næste skridt og at vi holder den retning vi trods alt kan se. Lommelygten betød, at jeg hele tiden havde overblik over de næste få skridt og kunne koncentrere mig om at sætte foden rigtigt. Her havde gået nogen før mig og jeg kunne ane stien selvom målet stadig var helt ude af syne. Og hvor der så ud til at være flere stier og muligheder sørgede den lokale stedkendte beduin-guide for at jeg valgte den rigtige. Det var bogstavelig talt et skridt ad gangen og ikke mere.

På vejen tilbage havde vi pludselig det store fantastiske overblik over den rute vi havde tilbagelagt og jeg hørte senere nogle sige, at hvis de inden opstigningen havde kunnet se hvor de skulle hen, så var de nok aldrig begyndt. Sommetider er det godt nok, at vi ikke kender vejen og alle skridtene på forhånd.

Når vi står overfor uoverskuelige opgaver og når målet er indhyllet i mørke, så er den bedste strategi dels at støtte os til dem som har været der før og dels at koncentrere os om de få skridt vi kan se lige foran os. Og pludselig står solen op og alt bliver klart og tydeligt.

Jeg tror også at Moses havde både lys og guide da han skulle hente stentavlerne med de ti bud.

Spejder du forgæves efter det usynlige mål eller fokuserer du på de næste par skridt?
Har du en stedkendt guide til at vejlede dig?