Faste handler om forandring

Faste er at vælge noget fra for at kunne vælge noget andet til. Det kan være alt andet end mad. Når jeg for eksempel faster fra fjernsyn, facebook eller spil, så bliver der overskud til at gøre noget andet. Så bliver der plads til fornyelse og forandring.

© Africa Studio - Fotolia.com

© Africa Studio – Fotolia.com

Fasten ligger de sidste 40 dage op til påsken. Og den begynder officielt onsdag efter fastelavn, dagen som traditionelt kaldes askeonsdag. Den dag tegnede præsten nemlig tidligere – med aske – et korstegn på panden af menigheden som en indvielse til fastetiden og som tegn på, at uden Jesus er vi kun støv.

Jeg har aldrig gjort meget ud af fasten. I modsætning til muslimerne, så er fasten helt frivillig for de kristne. Og det er vigtigt at holde fast i. Men derfor kan der alligevel være gode grunde til at faste. Ikke mindst i et samfund og i en tid, der er præget af overflod, materialisme og travlhed.

Læs videre →

Sådan undgår du at miste koncentrationen

Hver tredje ung lider i dag af koncentrationsbesvær. De har svært ved at holde fokus og det giver problemer med at følge med i timerne og med at få lavet lektier osv. Forskere mener, at det kan hænge sammen vores medievaner, som skaber uro og rastløshed og besvær med at bevare opmærksomheden. En sammenhæng som jeg også selv kan mærke.

© captblack76 - Fotolia.com

© captblack76 – Fotolia.com

På meget kort tid har vi vænnet os til, at alle informationer blot er et enkelt klik væk. Det er et greb i lommen og straks er vi opdateret på de seneste nyheder om vennerne, kendisserne, sporten, Putin og dagens begivenheder. I overskriftform vel at mærke. Vi zapper ind og ud af de forskellige online-universer og er hurtigt videre til det næste. Hjernen bliver tæppebombet med nye oplysninger og er hele tiden på overarbejde med at sortere og skabe overblik over de mange forskellige og flygtige data. Egentlig er det ikke så mærkeligt, at det kan knibe med at holde fokus. I Kristeligt Dagblad den 30. maj 2014 kalder medieforskeren Dorte Agård denne overbelastning for “kognitiv overstimulering” og forklarer hvordan symptomerne kan minde om ADHD (dog uden at være det).

Læs videre →

Gør store opgaver til små opgaver

For øjeblikket ligger det lidt tungt for mig at få skrevet mit ugentlige indlæg til Direkto. Planen er at der skal være nyt på bloggen hver fredag, men de sidste par måneder er det kun lykkedes et par gange. Det er der flere grunde til, som jeg vil skrive om én af de kommende uger.

I stedet vil jeg i denne uge give ordet til min kloge ven Helle Viftrup, som i sidste uge skrev på sin blog: At ringe til kommunen.

Jeg kan så vældig godt genkende mig selv i dette med at lade en opgave vokse sig større og større og dermed blive mere og mere skræmmende. I stedet for blot at komme i gang. Jeg har selv tidligere skrevet om dette i Stop med at tænke. Men læs lige Helles gode tanker om én af vores typiske bremseklodser. Måske også én af dem, der for øjeblikket gør det lidt for svært for mig at få skrevet mine indlæg til Direkto.

Det er saligere at give end at få

I sidste uge spurgte Isabella sine venner på Facebook om hvad vi giver til velgørenhed. Jeg tænkte i første omgang, at mine penge da ikke var noget, der kom andre ved, men ændrede så mening. Penge er da netop noget vi bør snakke om.

Foto: Paul Heasman / photoXpress.com

Foto: Paul Heasman / photoXpress.com

Nogle har sagt, at vores penge er det sidste tabu. Alle andre tabuer er faldet. Religion og sex inklusiv. Men vores penge holder vi helst for os selv. Hvorfor?

Er det pga. min forfængelighed og min grådighed? Fordi jeg ikke har god samvittighed i den måde jeg bruger mine penge på? Eller fordi jeg ikke kan finde ud af at administrere dem? Hænger det sammen med det Bibelen kalder havesyge? – det ejer-gen, som for nogle er lig med personlig frihed, men som ret beset blot er udtryk for materialisme – den opfattelse, at fysisk velstand er den vigtigste værdi.

Læs videre →

Mindre papir – hvorfor og hvordan

I dag er det papirløse samfund ikke mere en utopi. Også hjemme i vores private husholdning er papir i dag unødvendigt. Og der er gode grunde til at droppe papiret.

Foto: Sarah Williams / stock.xchg

Foto: Sarah Williams / stock.xchg

Jeg husker, hvordan vi allerede i 80′erne mødte de optimistiske profetier om det papirløse samfund. Men også hvordan det op gennem halvfemserne gik lige modsat. Efterhånden som computeren tog over og de små printere faldt i pris voksede bunkerne af papir og i dag bruges en tredjedel af alle fældede træer til papirproduktion.

Læs videre →

Smid ud og sæt på plads

Vil du gerne at livet skal være lettere og mere overskueligt, så skal du ikke begynde med at lægge planer. Begynd i stedet med at rydde op.

© stock.schng / Pascal Thauvin

© stock.schng / Pascal Thauvin

Jeg har flere gange været på vandretur. Som jeg skrev om i Hærvejen findes ikke. Flere dage med rygsæk og det hele. Og jeg har oplevet hvor vigtigt det er, at rygsækken ikke er for tung. Så lidt bagage som muligt gør vandringen lettere og mere fri. Og det giver færre ting at huske på og bekymre sig om. Det er på samme måde med livet. Slæber vi for meget bagage med os rundt, så bliver det tungt og anstrengende

Læs videre →

Sådan får jeg overblikket

Jeg hader at miste overblikket. Det stresser og frustrerer mig hvis ikke jeg har en klar fornemmelse af hvor jeg er og hvor jeg skal hen.

© Alexandre Solodov - Fotolia.com

© Alexandre Solodov – Fotolia.com

At have overblik er nok det, der giver mig bedst ro. At vide at jeg har husket det hele og kan finde det jeg har brug for. Men som jeg skrev om i Stol ikke på din hjerne, så er det desværre ikke inde i hovedet jeg skaber det overblik. Til det formål har jeg brug for et system og en hukommelse, som ikke er afhængig af min hjernekapacitet og som jeg kan stole på.

Læs videre →

Gør dit liv lidt enklere

© Photographee.eu - Fotolia.com

© Photographee.eu – Fotolia.com

Sommetider går vejen frem nogle skridt tilbage. Vi fylder hele tiden mere på. Vi får flere penge. Køber flere ting. Tager flere opgaver. Får flere TV-kanaler. Hurtigere internet. Flere nyheder. Længere uddannelse. Flere tilbud. Kort sagt: Vi udvider hele tiden vores liv. Både mentalt og materielt. Vi lever i en vækstkultur, hvor nøgleordet er mere. Og den kultur understøttes flot af både politikerne, medierne og industrien. Læs videre →