5 veje til et rigere liv

Som jeg tidligere har skrevet om det så er lykken en flygtig størrelse, som kommer og går uden at vi helt har kontrol over den. Men det betyder ikke, at vi slet ikke kan gøre noget. Det kan vi. Og det er slet ikke svært.

5waystowellbeing

Den engelsk tænketank og miljøorganisation The New Economics Foundation (NEF) har sammenholdt en mængde undersøgelser og rapporter om hvad der gør mennesker lykkelige. De er nået frem til 5 ting som generelt giver mere livsglæde og øger din “mentale kapital”. 5 konkrete handlinger som du her og nu kan gribe til og som hurtigt kaster resultater af sig.

Læs videre →

Det gode humør kan læres

De negative oplevelser gør 4-6 gange mere indtryk på os end de positive. Det er mere naturligt for os at være skeptiske og negative end at være lykkelige og taknemlige. Det er vigtig viden, hvis vi gerne vil være med til at gøre en positiv forskel for andre mennesker.

© stock.xchng

© stock.xchng

Jeg har ofte undret mig over, at det tilsyneladende er så meget lettere at få øje på det negative end det positive. Det er lettere at kritisere de dårlige ting end det er at glæde sig over de gode. Men nu har jeg læst i Hans Henrik Knoops Tænkepause-bog “Positiv Psykologi”, at det slet ikke er så mærkeligt. Moderne psykologisk forskning er nået frem til, at vi fra naturens side er udstyret med en negativitetstendens. Det er meget lettere for os at være negative end at være positive.

Læs videre →

7 råd fra verdens klogeste mand

I Bibelens gamle testamente findes en meget moderne bog, der trods sine 3000 år, kunne være skrevet i dag. Det er Prædikerens bog, skrevet af den jødiske kong Salomo. Han var angiveligt verdens klogeste mand på den tid. Og mange af hans vise ord holder den dag i dag.

© faradia - Fotolia.com

© faradia – Fotolia.com

På trods af de mange kloge ord er Prædikerens bog egentlig ikke opløftende læsning. Den indeholder en gammel desillusioneret mands oplevelser af livets meningsløshed og uretfærdighed. Der er da heller ikke tale om et profetisk og Guds-inspireret skrift på samme måde som for de øvrige skrifter i Bibelen, men derimod et autentisk vidnesbyrd fra en erfaren mand, som har indset at alverdens visdom og indsigt ikke kan forstå og forklare Gud eller livets mening.

Salomos konklusion er enkel: Nyd livet mens du kan. Men gør det klogt og ansvarligt!

Læs videre →

Det vigtigste først

Julen minder os om hvad der er vigtigst. Og det er ikke at få styr på sit liv. Det er ikke at lykkes med sine planer eller nå sine mål. Det er ikke at være lykkelig eller at tro på sig selv, men derimod at tage imod Guds gave.

© Pixelbliss - Fotolia.com

© Pixelbliss – Fotolia.com

Midt i alle de velmente og gode anstrengelser for at forvalte mit liv bedst muligt, må jeg erkende at der er noget der er vigtigere end at gøre det rigtige, nemlig at vandre med Jesus! Der er et mål som er større end alle andre mål jeg kan sætte mig. Der er et liv, som betyder så meget mere end dette, nemlig det evige og fuldkomne liv. Himmelen.

Læs videre →

Det er saligere at give end at få

I sidste uge spurgte Isabella sine venner på Facebook om hvad vi giver til velgørenhed. Jeg tænkte i første omgang, at mine penge da ikke var noget, der kom andre ved, men ændrede så mening. Penge er da netop noget vi bør snakke om.

Foto: Paul Heasman / photoXpress.com

Foto: Paul Heasman / photoXpress.com

Nogle har sagt, at vores penge er det sidste tabu. Alle andre tabuer er faldet. Religion og sex inklusiv. Men vores penge holder vi helst for os selv. Hvorfor?

Er det pga. min forfængelighed og min grådighed? Fordi jeg ikke har god samvittighed i den måde jeg bruger mine penge på? Eller fordi jeg ikke kan finde ud af at administrere dem? Hænger det sammen med det Bibelen kalder havesyge? – det ejer-gen, som for nogle er lig med personlig frihed, men som ret beset blot er udtryk for materialisme – den opfattelse, at fysisk velstand er den vigtigste værdi.

Læs videre →

Sådan giver du plads til lykken

Lykken er som en forelskelse. Den er svær at kontrollere og den kommer og går som den vil. Men lige som jeg kan gøre en hel del for at holde liv i en forelskelse, sådan kan jeg også gøre en hel del for at opleve lykken. Lykken er nemlig ikke noget jeg finder, men noget jeg giver plads til.

© Alex Kalmbach / Photoxpress

© Alex Kalmbach / Photoxpress

Jeg definerer lykken som den følelse af tilfredshed og forløsning jeg har når noget lykkes. Uanset om det er noget jeg selv har arbejdet for eller det er noget som bare kommer til mig. På den måde oplever jeg lykke i små glimt dagen igennem. Og på den måde oplever jeg den store lykke, når livet lykkes.

Jeg kan gøre to ting for at opleve mere lykke:

  • Jeg kan øve mig i at fokusere på de små og store ting som faktisk lykkes.
  • Jeg kan øve mig i at skabe de bedste forudsætninger for at tingene kan lykkes

Læs videre →

Lykken har to ben

Næst efter overlevelse er jagten efter lykken den stærkeste drivkraft for os mennesker. Denne længsel efter det gode og meningsfulde liv. Og vi bliver dagligt bombarderet med alle mulige bud på hvor vi finder lykken. Men vi finder den ikke når vi ikke ved hvad lykken er.

Foto: Dora Pete / Stock.xchng

Foto: Dora Pete / Stock.xchng

Jeg hørte forleden dag en radioudsendelse, hvor der blev skældt en del ud over tidens mange sundhedsguruer og selvudviklingseksperter, som har alle mulige gode råd til hvad der kan gøre os mere lykkelige. Flere gange blev det nævnt, at vi jo ikke bliver lykkelige af at være slanke eller effektive eller af at have kontrol over os liv. At mange i dag lever i et sandt lykkeræs, som både er usundt og urealistisk.

Jeg kan kun være enig. Og samtidig er jeg overbevist om at lykken virkelig findes og at den er opnåelig. Problemet er at vi spørger forkert. Det handler ikke om hvor lykken findes, men om hvad lykken er.

Læs videre →