Nytårsforsætter der holder

Hvordan lave nytårsforsætter, der holder? Det korte svar er:

- Du skal selv tro på det og
– Du skal have en plan for det

Det lidt længere svar kommer herunder:

Foto: NASA

Foto: NASA

Ved indgangen til 2012 sad jeg med det store og ambitiøse nytårsforsæt, at jeg i det nye år ville være bedre til at bruge min tid. Det var ikke første gang jeg havde haft dette nytårsforsæt og jeg var vist heller ikke den eneste, der flere gange havde formuleret dette naive ønske. Men denne gang skulle det altså ikke bare være et dødsdømt nytårsforsæt. Denne gang skulle det lykkes.

Læs videre →

Derfor blogger jeg

Det var ikke meningen at pausen fra Direkto skulle vare to måneder. Men undervejs svigtede energien og motivationen. Jeg regnede med, at den nok vendte tilbage, når det igen blev hverdag, men det gjorde den ikke. Et bestemt spørgsmål pressede sig i stedet på. Kunne jeg ikke besvare netop det spørgsmål, så ville jeg næppe komme i gang igen. Spørgsmålet var det helt enkle og samtidig helt afgørende: Hvorfor blogger jeg? Hvorfor er det vigtigt?

Denne blog er svaret på mit spørgsmål.

Foto: Demi Brooke / flickr.com

Foto: Demi Brooke / flickr.com

Uanset hvad jeg har gang i må jeg altid kunne svare på dette spørgsmål: Hvorfor gør jeg det jeg gør? Og kan jeg ikke svare meningsfyldt på det, så er det på tide at jeg tænker mig godt om eller finder på noget andet at lave. Ellers ryger glæden og energien i det jeg gør.

 

Læs videre →

Uden visioner går du død

Der er en enorm energi i visionen. Visionen skaber håb, længsel og forventning. Den ser virkeligheden som den kan blive.

© frank peters - Fotolia.com

© frank peters – Fotolia.com

Jeg har for nylig deltaget i to forskellige møder. Det ene handlede om problemer, efterretninger og nogle administrative beslutninger. Der var ikke megen energi og kraft og det møde. Der blev ikke rigtig flyttet noget. Det andet møde handlede om muligheder, om forandringer og nybrud. Her var masser af energi og forventning. Begge møder var lige lange og nogle af deltagerne i de to møder var endda de samme. Hvorfor så denne forskel? Jo, det andet møde var båret af visioner og fremskridt, mens det første møde var præget af status quo, af at holde tingene kørende.

Læs videre →

Er det godt at kede sig?

Er det virkelig så sundt at kede sig, som mange siger? Og hvad vil det egentlig sige at kede sig? Er det noget man kan være god til? Og er jeg selv det? Det er de spørgsmål jeg har ladet mig udfordre af forud for dagens blog.

© NinaMalyna - Fotolia.com

© NinaMalyna – Fotolia.com

Jeg har i ugens løb læst en del kloge ting om kedsomhed. Og mange forsøger at gøre kedsomhed til noget positivt, men jeg synes selve ordet antyder at det, som udgangspunkt, er noget negativt. Noget ligesom at være ked af det. Og sådan vælger jeg også at forstå ked-som-heden. Det er en følelse og en tilstand som har noget med sorg at gøre. Og sorg har at gøre med noget som man har mistet. Også når vi mister motivationen og drivkraften.

Det leder mig frem til denne definition af kedsomhed:

Kedsomhed er den tilstand af passiv tristhed som opstår når jeg opgiver at holde fokus.

Jeg keder mig, når jeg taber målet af syne. Når jeg ikke kan se meningen og perspektivet i det som sker foran mig. Når jeg mister motivationen.

Læs videre →

Hvor er motivationen henne?

Motivation har noget at gøre med belønning. Hvis det jeg skal gøre ikke giver et eller andet positivt afkast, så mister jeg også min motivation. Så forsvinder den lyst, som skal sætte mig i bevægelse og drive mig til handling. Men ofte tænker jeg alt for snævert og kortsigtet omkring denne belønning.

© babimu - Fotolia.com

© babimu – Fotolia.com

Motivation er det som holder mig i gang og driver mig fremad. Uanset om det handler om at få opfyldt mine personlige og helt basale behov for mad, søvn, hygiejne, beskyttelse o.lign. Eller om det handler om at få læst lektier, holdt aftaler, ordnet vasketøjet eller at få afsluttet et projekt. Uden motivation går jeg i stå. Så derfor er det vigtigt at spørge: Hvor finder jeg motivationen?

Læs videre →

9 grunde til at løbe en halv-marathon

Hvorfor løbe en halv-maraton? Det spørgsmål har jeg fået stillet nogle gange de sidste uger. I morgen den 4. maj løber Lillebælt Halvmaraton af stabelen og her deltager jeg for tredje gang. Men hvorfor gør jeg det egentlig?

running520

Jeg har overvejet spørgsmålet og har fundet 9 gode grunde til at jeg deltager. De 11000 andre deltagere har sikkert andre grunde, men disse er altså mine personlige grunde til at løbe de 21,1 km: Læs videre →