Antiterror ved køkkenbordet

Kampen mod terror begynder hjemme i min egen baghave. I mit daglige møde med mine medmennesker. Terror fødes nemlig ud af had som igen fødes af uretfærdighed, selvtilstrækkelighed og fjendtlighed. Og den slags vokser i vores alle sammens baghaver.

© Peredniankina - Fotolia.com

© Peredniankina – Fotolia.com

Ovenpå den seneste tids terror-handlinger begået i Allahs navn, har vores politikere igen fuldt fokus på hvordan vi kan dæmme op for den religiøse ekstremisme. Og det er der bestemt god grund til. Men vi kan ikke lovgive os ud af problemet med at især unge muslimer lader sig lokke ind i ekstremistiske miljøer. Her hjælper ikke stramninger men derimod åbenhed og dialog.

Det er i det hele taget begrænset hvad politikerne kan gøre i den sag – udover at holde hovedet koldt og lade være med at tale konflikterne op. Derimod er der en del du og jeg kan gøre. Nemlig leve vores kristne menneskesyn ud i vores daglige møde med hinanden – og ikke mindst i mødet med vores indvandrede medborgere.

Læs videre →

5 veje til et rigere liv

Som jeg tidligere har skrevet om det så er lykken en flygtig størrelse, som kommer og går uden at vi helt har kontrol over den. Men det betyder ikke, at vi slet ikke kan gøre noget. Det kan vi. Og det er slet ikke svært.

5waystowellbeing

Den engelsk tænketank og miljøorganisation The New Economics Foundation (NEF) har sammenholdt en mængde undersøgelser og rapporter om hvad der gør mennesker lykkelige. De er nået frem til 5 ting som generelt giver mere livsglæde og øger din “mentale kapital”. 5 konkrete handlinger som du her og nu kan gribe til og som hurtigt kaster resultater af sig.

Læs videre →

Hemmeligheden bag den ekstra mil

At gå den ekstra mil handler om at gøre livet rigere, at tilføre værdi til en relation eller til et projekt. At gå den ekstra mil er én af de små ting vi alle kan gøre for dagligt at gøre verden til et lidt bedre sted at leve.

Foto: Vasiliy Koval / photoxpress.com

Foto: Vasiliy Koval / photoxpress.com

Da vi for nogle måneder siden overtog et fritidshus oplevede vi noget helt særligt, nemlig at nogle gik en ekstra mil med os. Vi fik meget mere end vi havde krav på. Sælgerne var stolte af deres hus og satte tydeligvis en ære i at aflevere det så perfekt som muligt. Overtagelsen skete ca. en måned efter at handlen var afsluttet. Og på det tidspunkt var hele huset rengjort, vinduerne pudsede, alt tekstil var nyvasket og der var sågar friske blomster på bordet. Skadede ting var erstattede med nye og der var fyldt op med “reservedele” og andre artikler, så vi uden videre kunne tage huset i brug. Man skulle tro, at vi bare skulle leje huset.

Læs videre →

Mindre kontrol, mere kvinde

Dette blog-indlæg er ikke for mænd. Muligvis heller ikke for alle kvinder. Det handler nemlig om modige kvinder, der ikke efterligner mænd og ikke har styr på alt.

Derfor er det heller ikke skrevet af mig, men af sexolog og parterapeut Amanda Lagoni – som jeg er så heldig at være far til. Til mændene vil jeg i stedet anbefale mit indlæg: Hvor er de rigtige mænd? 

© olly – Fotolia.com

Amanda skriver:

Jeg blev for nylig kontaktet af en ejendomsmægler, som gerne ville have mig til at komme med en udtalelse som sexolog og parterapeut. Som han sagde: ”det er jo kvinden der dikterer hvor familien skal bo og hvordan hjemmet skal se ud”.

Jeg tror, at ejendomsmægleren har ret et stykke hen ad vejen. Kvinder i dag er meget målrettede. Vi ved hvad vi vil have, og vi er ikke bange for at gå efter vores mål. Vi er enormt kontrollerende og har taget mange af de maskuline dyder til os: kontrol, målrettethed, retning, beslutsomhed, initiativ etc. Og ofte i en sådan grad, at vores kontrol fratager os selv en masse nydelse og glæde. Også vores partner. For jo mere målrettede, kontrollerede, retningsorienterede og planlæggende vi er, des mindre har vores partner mulighed for at være det.

Læs videre →

Uden tilgivelse ingen fremtid

Tilgivelse er noget af det mest frisættende vi kan opleve. Ikke kun som den, der modtager tilgivelsen, men lige så meget som den der giver. Tilgivelsen frigør den energi, som ellers er bundet i vrede og hævnlyst. Mens hævngerrigheden stresser og dræner os for kræfter, skaber tilgivelsen i stedet plads for glæde og overskud.

Åbne håndjern

© kvnkrft – Fotolia.com

Vi er på vej ind i påsken, kirkens fest for forsoning og tilgivelse. Henrettelsen af Jesus markerer Guds endelige opgør med al verdens synd: løgnene, tyverierne, mordene, svigtende, bagtalelserne, ondskaben, egoismen. Alt det som skaber ufred mellem mennesker og som er så svært for os at tilgive. Men som Gud kan tilgive – fordi Jesus har sonet det alt sammen for os. Når Gud således giver mig sin tilgivelse, skulle jeg så ikke også kunne tilgive mine medmennesker?

Læs videre →

Hvem er dine forbilleder?

Vi kopierer hinanden. De fleste af de ting vi gør eller siger er noget vi har set eller hørt andre gøre. Ingen af os handler 100% selvstændigt, men er dybt præget af de mennesker som vi enten er sat sammen med eller har valgt at spejle os i. Sådan begyndte vi livet og sådan fortsætter det også for os. Den største forskel er nok bare, at vi som voksne har mulighed for at vælge vores forbilleder til og fra.

© Serg Salivon - Fotolia.com

© Serg Salivon – Fotolia.com

Vi har alle sammen vore forbilleder. Det kan være mennesker vi beundrer for bestemte egenskaber og derfor gerne vil ligne. Men det kan også være mennesker, som bare udgør en autoritet for os og som vi derfor ser op til og spejler os i – på godt og ondt. Nogle af dem har vi valgt meget bevidst mens andre blot er der. Men de er alle sammen vigtige for os. Vi er nemlig sociale væsener, som udvikler og danner os i relationer med andre mennesker.

Når jeg vil være “mig selv” handler det altså lige så meget om at vælge de gode forbilleder. Det er samtidig en god måde at overveje mine egne værdier og prioriteringer på. Hvem repræsenterer de egenskaber jeg gerne vil fremme hos mig selv? Hvem vil jeg gerne spejle mig i? Hvem er de gode forbilleder for mig?

Det gode humør kan læres

De negative oplevelser gør 4-6 gange mere indtryk på os end de positive. Det er mere naturligt for os at være skeptiske og negative end at være lykkelige og taknemlige. Det er vigtig viden, hvis vi gerne vil være med til at gøre en positiv forskel for andre mennesker.

© stock.xchng

© stock.xchng

Jeg har ofte undret mig over, at det tilsyneladende er så meget lettere at få øje på det negative end det positive. Det er lettere at kritisere de dårlige ting end det er at glæde sig over de gode. Men nu har jeg læst i Hans Henrik Knoops Tænkepause-bog “Positiv Psykologi”, at det slet ikke er så mærkeligt. Moderne psykologisk forskning er nået frem til, at vi fra naturens side er udstyret med en negativitetstendens. Det er meget lettere for os at være negative end at være positive.

Læs videre →

Den hemmelige kilde til rigdom og succes

Danmark er fattig på råstoffer. Alligevel hører vi til de rigeste lande i verden. Vi har nemlig et særligt vigtigt, men også usynligt, råstof, som vi alle sammen har tilgang til og kan udnytte: tillid.

© PhotoXpress / yellowj

© PhotoXpress / yellowj

Danmark er ikke mindre end verdensmestre i tillid. Vi er det land i verden, hvor flest mennesker (78%) svarer, at de har tillid til de fleste mennesker omkring sig. Det er grunden til, at vi

  • har meget lidt korruption
  • kan indgå mundtlige aftaler
  • ikke smider affald i naturen
  • betaler en høj skat
  • har meget få private vagtværn
  • lader barnevogne stå ubevogtede
  • afleverer fundne værdier på politistationen
  • har selvbetjente vejboder osv.

Læs videre →

Selvudvikling er en selvmodsigelse

Hvis selvudvikling bliver til selvoptagelse, er det fordi jeg glemmer hvem jeg er og hvad formålet er med mit liv. At jeg er en del af et fællesskab, som har brug for mig – og som jeg også har brug for.

Vi er afhængige af hinanden

Vi er afhængige af hinanden

Mange af tidens coach- og selvudviklingstilbud har fokus på karrieren og de personlige drømme. Vi får at vide at “Alt er muligt for den, der bærer viljen i hjertet” og “Du kan hvad du vil” er det store mantra, som livsstils terapeuterne prædiker. Det drejer sig om at realisere sig selv og følge sit hjerte. Eller gør det nu det?

Sådan taler din krop

chattingVidste du, at din krop ofte taler højre end dine ord? Og at kroppen måske siger noget helt andet end din mund?

Det er i mødet med hinanden, at vi udvikler os. Det er sammen med andre, at vi lærer os selv at kende. Og den vigtigste faktor i dette møde er vores kroppe. Vi lytter nemlig ofte mere til hvad den andens krop fortæller os end hvad ordene siger.

Læs videre →