Antiterror ved køkkenbordet

Kampen mod terror begynder hjemme i min egen baghave. I mit daglige møde med mine medmennesker. Terror fødes nemlig ud af had som igen fødes af uretfærdighed, selvtilstrækkelighed og fjendtlighed. Og den slags vokser i vores alle sammens baghaver.

© Peredniankina - Fotolia.com

© Peredniankina – Fotolia.com

Ovenpå den seneste tids terror-handlinger begået i Allahs navn, har vores politikere igen fuldt fokus på hvordan vi kan dæmme op for den religiøse ekstremisme. Og det er der bestemt god grund til. Men vi kan ikke lovgive os ud af problemet med at især unge muslimer lader sig lokke ind i ekstremistiske miljøer. Her hjælper ikke stramninger men derimod åbenhed og dialog.

Det er i det hele taget begrænset hvad politikerne kan gøre i den sag – udover at holde hovedet koldt og lade være med at tale konflikterne op. Derimod er der en del du og jeg kan gøre. Nemlig leve vores kristne menneskesyn ud i vores daglige møde med hinanden – og ikke mindst i mødet med vores indvandrede medborgere.

Læs videre →

Hvem er dine forbilleder?

Vi kopierer hinanden. De fleste af de ting vi gør eller siger er noget vi har set eller hørt andre gøre. Ingen af os handler 100% selvstændigt, men er dybt præget af de mennesker som vi enten er sat sammen med eller har valgt at spejle os i. Sådan begyndte vi livet og sådan fortsætter det også for os. Den største forskel er nok bare, at vi som voksne har mulighed for at vælge vores forbilleder til og fra.

© Serg Salivon - Fotolia.com

© Serg Salivon – Fotolia.com

Vi har alle sammen vore forbilleder. Det kan være mennesker vi beundrer for bestemte egenskaber og derfor gerne vil ligne. Men det kan også være mennesker, som bare udgør en autoritet for os og som vi derfor ser op til og spejler os i – på godt og ondt. Nogle af dem har vi valgt meget bevidst mens andre blot er der. Men de er alle sammen vigtige for os. Vi er nemlig sociale væsener, som udvikler og danner os i relationer med andre mennesker.

Når jeg vil være “mig selv” handler det altså lige så meget om at vælge de gode forbilleder. Det er samtidig en god måde at overveje mine egne værdier og prioriteringer på. Hvem repræsenterer de egenskaber jeg gerne vil fremme hos mig selv? Hvem vil jeg gerne spejle mig i? Hvem er de gode forbilleder for mig?

Tid til at elske

Vi ved det jo godt. At kærlighed tar tid. En tid som ikke bare kommer af sig selv. Jo, dengang vi var forelskede virkede kærligheden så let og det hele kom af sig selv. Men siden blev det hverdag og kærligheden blev noget vi skulle kæmpe for. Tage os tid til. 

© alkiona_25 - Fotolia.com

© alkiona_25 – Fotolia.com

Når vi har så travlt med alt muligt andet end hinanden, så kvæler vi langsomt kærligheden. Den dør lige så stille af iltmangel. Men lige som et bål kan ende som en svag glød, der er lige ved at gå ud, sådan kan den svageste glød også blive til et bål igen. Hvis den får noget at leve af.

Sådan taler din krop

chattingVidste du, at din krop ofte taler højre end dine ord? Og at kroppen måske siger noget helt andet end din mund?

Det er i mødet med hinanden, at vi udvikler os. Det er sammen med andre, at vi lærer os selv at kende. Og den vigtigste faktor i dette møde er vores kroppe. Vi lytter nemlig ofte mere til hvad den andens krop fortæller os end hvad ordene siger.

Læs videre →