Nytårsforsætter der holder

Hvordan lave nytårsforsætter, der holder? Det korte svar er:

- Du skal selv tro på det og
– Du skal have en plan for det

Det lidt længere svar kommer herunder:

Foto: NASA

Foto: NASA

Ved indgangen til 2012 sad jeg med det store og ambitiøse nytårsforsæt, at jeg i det nye år ville være bedre til at bruge min tid. Det var ikke første gang jeg havde haft dette nytårsforsæt og jeg var vist heller ikke den eneste, der flere gange havde formuleret dette naive ønske. Men denne gang skulle det altså ikke bare være et dødsdømt nytårsforsæt. Denne gang skulle det lykkes.

Læs videre →

Tag kontrol over din dag

Jeg tror de fleste af os kender oplevelsen af at en dag bare smuldrer. Pludselig er dagen bare væk og jeg fik ikke gjort noget af det jeg gerne ville. Jeg glemte tingene eller jeg blev trukket rundt i manegen af tilfældige små opgaver, forstyrrelser og hændelser, som bare kom til at fylde det hele. Det var bare ikke min dag.

© peshkova - Fotolia.com

© peshkova – Fotolia.com

Hvad skal der til for at dagen bliver min dag. En dag jeg er herre over? En dag hvor jeg får gjort de ting som jeg synes er vigtige? Svaret er kort og enkelt: planlægning.

Egentlig er det blot to ting jeg skal planlægge. Nemlig min tid og mine opgaver. Tiden handler om at få inddelt min uge og min dag i nogle overskuelige tidsblokke. Og opgaverne handler om at få skrevet alting ned på en måde så det er let at finde igen.

Læs videre →

Mit næstbedste styringsredskab

Et simpelt ugeskema er ét af mine bedste styringsredskaber. Det hjælper mig til at sige de helt grundlæggende ja’er og nej’er – både til mig selv og til andre.

Foto: Morguefile.com / dhester

Foto: Morguefile.com / dhester

Mit daglige arbejde er meget opdelt. Jeg har mange forskellige ansvarsområder og funktioner og dermed også mange slags adskilte opgaver, der skal løses hver dag. Nogle kommer af sig selv, f.eks. som løbende forespørgsler på email eller telefon. Andre udspringer af aftaler, som kan være lavet for længe siden. Og så er der en del opgaver, som jeg selv skal tage initiativ til at definere og løse.

Læs videre →

De tre gode og det rigtig dårlige valg

Når en ny opgave tikker ind, så har jeg grundlæggende kun 4 valgmuligheder. De tre af dem er gode og den fjerde er rigtig dårlig. Det dårlige valg er at udsætte beslutningen om hvad jeg skal gøre. Dvs. ikke at vælge og i stedet lade den ligge indtil den igen kalder på min opmærksomhed. Den slags ubesluttede opgaver, hvor jeg ikke kommer ud af starthullerne, dræner mig for energi.

© pipop_b - Fotolia.com

© pipop_b – Fotolia.com

Jeg skal hver dag tage tusinder af beslutninger. De fleste af dem er ret banale og rutinemæssige. F.eks. hvad jeg skal putte på morgenbrødet, hvilke sko jeg tager på, om jeg skal tænde radioen, hvilken email jeg først åbner, hvad jeg skal have købt ind osv. De fleste af den slags beslutninger er baseret på vaner – jeg gør som jeg plejer. Og derfor tager de ikke ret meget energi.

Men flere gange om dagen dukker der også nogle valgsituationer op, som jeg ikke har stået i før og hvor jeg derfor ikke bare kan gøre som jeg plejer. Det er typisk en opgave jeg bliver bedt om at løse eller en idé som dukker op. Noget jeg skal beslutte og evt. gøre.

Læs videre →

Mit første år som blogger

I begyndelsen af 2013 startede jeg Direkto, en blog om livsforvaltning. Det er indtil nu blevet til 48 indlæg om selvledelse, ansvarlighed, organisering og maskulinitet. Men sat ind i et perspektiv, som jeg har savnet hos andre, der skriver om samme emner.

tagcloudblurDer skrives i dag bunker om personlig udvikling og selvledelse. Men det meste sigter på karrieren, de personlige ambitioner og ønsket om at realisere sig selv. Jeg har ikke fundet andre danske blogs, der behandler disse temaer ud fra et kristent livssyn, hvor livet er en betroet gave vi skal forvalte og hvor selvledelse er et kald til at lade sig lede. Den vinkel har jeg savnet og det var en del af motivationen for at begynde Direkto.

Læs videre →

Hvad gør du ved det nye år?

Vi ønsker hinanden et lykkebringende og velsignet nytår. Men hvor meget indflydelse har vi egentlig på hvordan det nye år bliver? En hel del vil jeg påstå! Det nye år bliver hvad du gør det til.

Arbejdshandsker

Foto: stock.xchng

Jeg har netop siddet og læst de fleste af de mange dejlige julebreve som vi har modtaget fra familie og venner. En stor del af dem ser tilbage på året der gik og blandt de gode og spændende oplevelser fortæller mange også om et år med svære og smertelige begivenheder. Men alle brevene – uden undtagelse – giver udtryk for taknemlighed og for at også de svære ting har rummet velsignelse og opmuntring. Det er livsbekræftende. Og det understreger at livet er sådan som jeg selv lever det.

Læs videre →

Hvorfor ikke bare være glad

gladHvornår har du det bedst? Når du er glad, positiv og forventningsfuld? Eller når du er sur, negativ og pessimistisk? Jeg gætter på det første.

Glæden er en fantastisk ressource. Når jeg er i godt humør, så er alting nemmere. Tilværelsen ser lysere ud og optimismen er stor. Og glæden smitter tilmed sådan at mennesker omkring også bliver gladere.

Så hvorfor ikke bare være glad hver dag?

Den gode nyhed er, at det bestemmer du ret meget selv. Vi kommer ikke uden om at det for nogle er det lidt nemmere end for andre. Nogle er skruet sådan sammen, at de bare har et lysere sind. Andre er bare vokset op med færre bekymringer og trusler end andre. Men det ændrer ikke på, at vi alle kan gøre rigtig meget selv for at hjælpe glæden på vej.

Læs videre →

Styr dit liv

Varde - Foto: stock.xchng

Varde – Foto: stock.xchng

Selvledelse handler ikke om at lede sig selv, men om at være ledet.

Selvledelse handler om at jeg aktivt tager ansvar for mit eget liv ved at vælge de pejlemærker og den retning som er rigtig for mig.

Og som kristen er jeg her rigtig godt hjulpet. Jeg har nemlig et kald om at følge Jesus. Og dermed også en overordnet retning at gå i.

Selvledelse er for mig ikke at realisere mig selv, mine karrieremål, drømme og ambitioner. Men det er at realisere Guds plan og vilje med mit liv.

Kristne har altid været optaget af selvledelse. Vi har alle dage vidst, at vi har brug for at blive ledt. At livet er en vandring med en retning og et givet mål, som vi grundlæggende har brug for hjælp til at nå. En vandring, hvor vi også let kan fare vild.
Læs videre →