Time out

Foto: Stock.xchng / emilien auneau

Direkto.dk går på standby. Fremover finder du Direkto på Facebook.

Der har været stille her på Direkto.dk siden maj 2015. Problemet er, at jeg ikke længere har tiden og dermed det overskud, som er nødvendigt for at kunne hente inspiration og forberede blogindlæg på et tilfredsstillende niveau. Med andre ord, så er der ikke en rimelig sammenhæng mellem mine ressourcer og mine ambitioner. Den slags dilemmaer kan opstå … Jeg har skrevet om det før.

Hvad gør jeg så? Mine ressourcer er bestemt af nogle valg jeg har gjort på andre områder af livet. Af nogle prioriteringer, som jeg ikke vil ændre på. Og hvor der vælges til, vælges der i princippet også fra – enten bevidst eller ubevidst. I mit tilfælde går det ud over Direkto.

Jeg har altid været optimist og tænkt, at det nok var muligt at nå det hele. Men det er det jo ikke. Ikke altid.

Men beslutning er derfor: Direkto skal fortsat leve, men jeg skruer ambitionerne ned til et niveau som er realistisk for hvad jeg for tiden magter. Det betyder, at bloggen her på Direkto.dk fortsat ligger stille. Jeg melder mig ind til videre ud af blogosfæren og der kommer foreløbig ikke flere egentlige blogindlæg her. Til gengæld vil jeg koncentrere mig om lejlighedsvise delinger, refleksioner og kommentarer på Direktos facebookside. Stadig med fokus på selvledelse, værdier, planlægning og maskulinitet. Så visionen med Direkto lever fortsat, blot på et mindre ambitiøst niveau.

Det betyder også at Direktos nyhedsbrev er gået i hi.

Sådan er det. Nu skal jeg vænne mig til at, det er hvad jeg har besluttet …

Faste handler om forandring

Faste er at vælge noget fra for at kunne vælge noget andet til. Det kan være alt andet end mad. Når jeg for eksempel faster fra fjernsyn, facebook eller spil, så bliver der overskud til at gøre noget andet. Så bliver der plads til fornyelse og forandring.

© Africa Studio - Fotolia.com

© Africa Studio – Fotolia.com

Fasten ligger de sidste 40 dage op til påsken. Og den begynder officielt onsdag efter fastelavn, dagen som traditionelt kaldes askeonsdag. Den dag tegnede præsten nemlig tidligere – med aske – et korstegn på panden af menigheden som en indvielse til fastetiden og som tegn på, at uden Jesus er vi kun støv.

Jeg har aldrig gjort meget ud af fasten. I modsætning til muslimerne, så er fasten helt frivillig for de kristne. Og det er vigtigt at holde fast i. Men derfor kan der alligevel være gode grunde til at faste. Ikke mindst i et samfund og i en tid, der er præget af overflod, materialisme og travlhed.

Læs videre →

Et ja betyder også et nej

Vi har de ressourcer vi har. Og vi har den tid vi har. Vælger jeg noget til må samtidig vælge noget andet fra. Et ja koster som regel også et nej. Ofte sker det uden at jeg er helt bevidst om det.

Beslutninger gør træt

© HaywireMedia – Fotolia.com

En del har nok undret sig over, at der ikke har været mange indlæg på Direkto det sidste halve år. Det har jeg også selv. Jeg ville ønske jeg kunne sige, at det var et bevidst valg jeg havde gjort, men det er desværre ikke helt tilfældet. Jeg ville rigtig gerne have skrevet mere, men jeg har manglet energi og inspiration.

Hvad er der sket? Det har jeg tænkt en del over. Og jeg tror også jeg kender den væsentligste grund. Det skyldes beslutningstræthed. Lad mig forklare.

Læs videre →

Nytårsforsætter der holder

Hvordan lave nytårsforsætter, der holder? Det korte svar er:

- Du skal selv tro på det og
– Du skal have en plan for det

Det lidt længere svar kommer herunder:

Foto: NASA

Foto: NASA

Ved indgangen til 2012 sad jeg med det store og ambitiøse nytårsforsæt, at jeg i det nye år ville være bedre til at bruge min tid. Det var ikke første gang jeg havde haft dette nytårsforsæt og jeg var vist heller ikke den eneste, der flere gange havde formuleret dette naive ønske. Men denne gang skulle det altså ikke bare være et dødsdømt nytårsforsæt. Denne gang skulle det lykkes.

Læs videre →

Sådan undgår du at miste koncentrationen

Hver tredje ung lider i dag af koncentrationsbesvær. De har svært ved at holde fokus og det giver problemer med at følge med i timerne og med at få lavet lektier osv. Forskere mener, at det kan hænge sammen vores medievaner, som skaber uro og rastløshed og besvær med at bevare opmærksomheden. En sammenhæng som jeg også selv kan mærke.

© captblack76 - Fotolia.com

© captblack76 – Fotolia.com

På meget kort tid har vi vænnet os til, at alle informationer blot er et enkelt klik væk. Det er et greb i lommen og straks er vi opdateret på de seneste nyheder om vennerne, kendisserne, sporten, Putin og dagens begivenheder. I overskriftform vel at mærke. Vi zapper ind og ud af de forskellige online-universer og er hurtigt videre til det næste. Hjernen bliver tæppebombet med nye oplysninger og er hele tiden på overarbejde med at sortere og skabe overblik over de mange forskellige og flygtige data. Egentlig er det ikke så mærkeligt, at det kan knibe med at holde fokus. I Kristeligt Dagblad den 30. maj 2014 kalder medieforskeren Dorte Agård denne overbelastning for “kognitiv overstimulering” og forklarer hvordan symptomerne kan minde om ADHD (dog uden at være det).

Læs videre →

Tag kontrol over din dag

Jeg tror de fleste af os kender oplevelsen af at en dag bare smuldrer. Pludselig er dagen bare væk og jeg fik ikke gjort noget af det jeg gerne ville. Jeg glemte tingene eller jeg blev trukket rundt i manegen af tilfældige små opgaver, forstyrrelser og hændelser, som bare kom til at fylde det hele. Det var bare ikke min dag.

© peshkova - Fotolia.com

© peshkova – Fotolia.com

Hvad skal der til for at dagen bliver min dag. En dag jeg er herre over? En dag hvor jeg får gjort de ting som jeg synes er vigtige? Svaret er kort og enkelt: planlægning.

Egentlig er det blot to ting jeg skal planlægge. Nemlig min tid og mine opgaver. Tiden handler om at få inddelt min uge og min dag i nogle overskuelige tidsblokke. Og opgaverne handler om at få skrevet alting ned på en måde så det er let at finde igen.

Læs videre →

Mit næstbedste styringsredskab

Et simpelt ugeskema er ét af mine bedste styringsredskaber. Det hjælper mig til at sige de helt grundlæggende ja’er og nej’er – både til mig selv og til andre.

Foto: Morguefile.com / dhester

Foto: Morguefile.com / dhester

Mit daglige arbejde er meget opdelt. Jeg har mange forskellige ansvarsområder og funktioner og dermed også mange slags adskilte opgaver, der skal løses hver dag. Nogle kommer af sig selv, f.eks. som løbende forespørgsler på email eller telefon. Andre udspringer af aftaler, som kan være lavet for længe siden. Og så er der en del opgaver, som jeg selv skal tage initiativ til at definere og løse.

Læs videre →

Pauserne gør dig stærkere

For få dage siden overtog vi nøglerne til vores nye sommerhus. Men at kalde det sommerhus er egentlig lidt misvisende, for det skal bruges hele året. Det ville være bedre at kalde det vores frihus eller vores pausested, for det er stedet hvor vi fremover skal slappe af.

Foto: Stock.xchng / emilien auneau

Foto: Stock.xchng / emilien auneau

For Anna og jeg har det vist sig, at skal vi holde rigtig fri, så skal vi hjemmefra. Vores hjem er på mange måder også vores arbejdsplads og derfor er det svært at holde ordentligt fri herhjemme. Arbejdsopgaverne ligger hele tiden lige foran os og er derfor ikke lette at komme på afstand af. Men i vores nye frihus – Asgård kalder vi det – er arbejdet langt væk. Her kan vi holde pause. Korte pauser. Lange pauser. Livspauser.

Læs videre →

28 milliarder hurtigere

Den nye milliardaftale om hurtigere tog handler om at spare tid. Men er det virkelig det vi har brug for? At tingene går hurtigere og at vi når før frem? Hvordan harmonerer det med tidens efterspørgsel efter retræter, pilgrimsvandringer og mindfulness-kurser.

© metlion - Fotolia.com

© metlion – Fotolia.com

Det er en god idé at forbedre den kollektive trafik, så den er tilgængelig og attraktiv for så mange som muligt. Men handler det om at spare 15 min på en tur til København eller Aalborg? Hvordan kan det nogensinde blive 28 milliarder værd? Er det god samfundsøkonomi? Det lugter mere af prestige end om at dække et reelt behov.

Læs videre →