Time out

Foto: Stock.xchng / emilien auneau

Direkto.dk går på standby. Fremover finder du Direkto på Facebook.

Der har været stille her på Direkto.dk siden maj 2015. Problemet er, at jeg ikke længere har tiden og dermed det overskud, som er nødvendigt for at kunne hente inspiration og forberede blogindlæg på et tilfredsstillende niveau. Med andre ord, så er der ikke en rimelig sammenhæng mellem mine ressourcer og mine ambitioner. Den slags dilemmaer kan opstå … Jeg har skrevet om det før.

Hvad gør jeg så? Mine ressourcer er bestemt af nogle valg jeg har gjort på andre områder af livet. Af nogle prioriteringer, som jeg ikke vil ændre på. Og hvor der vælges til, vælges der i princippet også fra – enten bevidst eller ubevidst. I mit tilfælde går det ud over Direkto.

Jeg har altid været optimist og tænkt, at det nok var muligt at nå det hele. Men det er det jo ikke. Ikke altid.

Men beslutning er derfor: Direkto skal fortsat leve, men jeg skruer ambitionerne ned til et niveau som er realistisk for hvad jeg for tiden magter. Det betyder, at bloggen her på Direkto.dk fortsat ligger stille. Jeg melder mig ind til videre ud af blogosfæren og der kommer foreløbig ikke flere egentlige blogindlæg her. Til gengæld vil jeg koncentrere mig om lejlighedsvise delinger, refleksioner og kommentarer på Direktos facebookside. Stadig med fokus på selvledelse, værdier, planlægning og maskulinitet. Så visionen med Direkto lever fortsat, blot på et mindre ambitiøst niveau.

Det betyder også at Direktos nyhedsbrev er gået i hi.

Sådan er det. Nu skal jeg vænne mig til at, det er hvad jeg har besluttet …

Et ja betyder også et nej

Vi har de ressourcer vi har. Og vi har den tid vi har. Vælger jeg noget til må samtidig vælge noget andet fra. Et ja koster som regel også et nej. Ofte sker det uden at jeg er helt bevidst om det.

Beslutninger gør træt

© HaywireMedia – Fotolia.com

En del har nok undret sig over, at der ikke har været mange indlæg på Direkto det sidste halve år. Det har jeg også selv. Jeg ville ønske jeg kunne sige, at det var et bevidst valg jeg havde gjort, men det er desværre ikke helt tilfældet. Jeg ville rigtig gerne have skrevet mere, men jeg har manglet energi og inspiration.

Hvad er der sket? Det har jeg tænkt en del over. Og jeg tror også jeg kender den væsentligste grund. Det skyldes beslutningstræthed. Lad mig forklare.

Læs videre →

5 veje til et rigere liv

Som jeg tidligere har skrevet om det så er lykken en flygtig størrelse, som kommer og går uden at vi helt har kontrol over den. Men det betyder ikke, at vi slet ikke kan gøre noget. Det kan vi. Og det er slet ikke svært.

5waystowellbeing

Den engelsk tænketank og miljøorganisation The New Economics Foundation (NEF) har sammenholdt en mængde undersøgelser og rapporter om hvad der gør mennesker lykkelige. De er nået frem til 5 ting som generelt giver mere livsglæde og øger din “mentale kapital”. 5 konkrete handlinger som du her og nu kan gribe til og som hurtigt kaster resultater af sig.

Læs videre →

Stop med at tænke

© Cheryl Casey - Fotolia.com

© Cheryl Casey – Fotolia.com

Nike er i dag tæt forbundet med sloganet Just Do It, som de lancerede tilbage i 1988 og som har været med til at brande firmaet til den høj-status de har i dag. Jeg må dog indrømme, at det først for nyligt er gået op for mig, at disse tre ord er mere end blot et smart slogan. De udtrykker en adfærd, som jeg kan lære noget af.

Jeg er en rigtig tænker. Dvs, jeg har det ikke så godt med at handle eller beslutte noget uden at situationen er godt analyseret og fordele og ulemper er tænkt godt igennem. Grundlæggende er det jo en god og sund strategi. Men der er også en fare for, at jeg i nogle tilfælde er for lang tid om at tage en beslutning eller gøre det nødvendige.

Læs videre →

Uden tilgivelse ingen fremtid

Tilgivelse er noget af det mest frisættende vi kan opleve. Ikke kun som den, der modtager tilgivelsen, men lige så meget som den der giver. Tilgivelsen frigør den energi, som ellers er bundet i vrede og hævnlyst. Mens hævngerrigheden stresser og dræner os for kræfter, skaber tilgivelsen i stedet plads for glæde og overskud.

Åbne håndjern

© kvnkrft – Fotolia.com

Vi er på vej ind i påsken, kirkens fest for forsoning og tilgivelse. Henrettelsen af Jesus markerer Guds endelige opgør med al verdens synd: løgnene, tyverierne, mordene, svigtende, bagtalelserne, ondskaben, egoismen. Alt det som skaber ufred mellem mennesker og som er så svært for os at tilgive. Men som Gud kan tilgive – fordi Jesus har sonet det alt sammen for os. Når Gud således giver mig sin tilgivelse, skulle jeg så ikke også kunne tilgive mine medmennesker?

Læs videre →

Det gode humør kan læres

De negative oplevelser gør 4-6 gange mere indtryk på os end de positive. Det er mere naturligt for os at være skeptiske og negative end at være lykkelige og taknemlige. Det er vigtig viden, hvis vi gerne vil være med til at gøre en positiv forskel for andre mennesker.

© stock.xchng

© stock.xchng

Jeg har ofte undret mig over, at det tilsyneladende er så meget lettere at få øje på det negative end det positive. Det er lettere at kritisere de dårlige ting end det er at glæde sig over de gode. Men nu har jeg læst i Hans Henrik Knoops Tænkepause-bog “Positiv Psykologi”, at det slet ikke er så mærkeligt. Moderne psykologisk forskning er nået frem til, at vi fra naturens side er udstyret med en negativitetstendens. Det er meget lettere for os at være negative end at være positive.

Læs videre →

Det vigtigste du kan give

Vi tænker ofte, at de største gaver vi kan give også må være de dyreste. Eller at den vigtigste hjælp også koster de fleste kræfter. Men sådan behøver det ikke være. Som donor kan du give den mest livsvigtige hjælp helt gratis! Og der følger lidt bonus med.

241 ml stamceller - eget foto

241 ml stamceller – eget foto

Jeg havde i sidste uge den glæde at kunne være stamcelledonor for min søster, som har akut læukemi. En sygdom man ikke kan overleve uden intens og langvarig behandling. For min søster betød det, at hun skulle bruge nye og raske bloddannende stamceller fra en donor med samme vævstype. Hvis ikke en bror eller søster har det, må man forsøge at finde en egnet donor i det internationale donorregister. Men her kunne jeg heldigvis bruges.

Læs videre →

12 tegn på ægte kærlighed

Mange af vores problemer med parforholdet skyldes, at vi ikke skelner mellem forelskelse og kærlighed. At vi tror, at hormoner og varme følelser er lig med ægte kærlighed. Vi ville være godt hjulpede hvis vi holdt op med at kalde forelskelse kærlighed.

© fcscafeine - Fotolia.com

© fcscafeine – Fotolia.com

På Valentins Dag hylder vi den store romantiske drøm om den eneste ene …? Eller også fejrer vi bare kærlighedens glæde. Under alle omstændigheder er det en god anledning til at tage en kærlighedstest. At tjekke op på hvad der egentlig er ægte kærlighed i modsætning til flygtige stemninger og kemi.

Læs videre →

De tre gode og det rigtig dårlige valg

Når en ny opgave tikker ind, så har jeg grundlæggende kun 4 valgmuligheder. De tre af dem er gode og den fjerde er rigtig dårlig. Det dårlige valg er at udsætte beslutningen om hvad jeg skal gøre. Dvs. ikke at vælge og i stedet lade den ligge indtil den igen kalder på min opmærksomhed. Den slags ubesluttede opgaver, hvor jeg ikke kommer ud af starthullerne, dræner mig for energi.

© pipop_b - Fotolia.com

© pipop_b – Fotolia.com

Jeg skal hver dag tage tusinder af beslutninger. De fleste af dem er ret banale og rutinemæssige. F.eks. hvad jeg skal putte på morgenbrødet, hvilke sko jeg tager på, om jeg skal tænde radioen, hvilken email jeg først åbner, hvad jeg skal have købt ind osv. De fleste af den slags beslutninger er baseret på vaner – jeg gør som jeg plejer. Og derfor tager de ikke ret meget energi.

Men flere gange om dagen dukker der også nogle valgsituationer op, som jeg ikke har stået i før og hvor jeg derfor ikke bare kan gøre som jeg plejer. Det er typisk en opgave jeg bliver bedt om at løse eller en idé som dukker op. Noget jeg skal beslutte og evt. gøre.

Læs videre →

Hvad gør du ved det nye år?

Vi ønsker hinanden et lykkebringende og velsignet nytår. Men hvor meget indflydelse har vi egentlig på hvordan det nye år bliver? En hel del vil jeg påstå! Det nye år bliver hvad du gør det til.

Arbejdshandsker

Foto: stock.xchng

Jeg har netop siddet og læst de fleste af de mange dejlige julebreve som vi har modtaget fra familie og venner. En stor del af dem ser tilbage på året der gik og blandt de gode og spændende oplevelser fortæller mange også om et år med svære og smertelige begivenheder. Men alle brevene – uden undtagelse – giver udtryk for taknemlighed og for at også de svære ting har rummet velsignelse og opmuntring. Det er livsbekræftende. Og det understreger at livet er sådan som jeg selv lever det.

Læs videre →