Uden tilgivelse ingen fremtid

Tilgivelse er noget af det mest frisættende vi kan opleve. Ikke kun som den, der modtager tilgivelsen, men lige så meget som den der giver. Tilgivelsen frigør den energi, som ellers er bundet i vrede og hævnlyst. Mens hævngerrigheden stresser og dræner os for kræfter, skaber tilgivelsen i stedet plads for glæde og overskud.

Åbne håndjern

© kvnkrft – Fotolia.com

Vi er på vej ind i påsken, kirkens fest for forsoning og tilgivelse. Henrettelsen af Jesus markerer Guds endelige opgør med al verdens synd: løgnene, tyverierne, mordene, svigtende, bagtalelserne, ondskaben, egoismen. Alt det som skaber ufred mellem mennesker og som er så svært for os at tilgive. Men som Gud kan tilgive – fordi Jesus har sonet det alt sammen for os. Når Gud således giver mig sin tilgivelse, skulle jeg så ikke også kunne tilgive mine medmennesker?

Sundt for sjælen

Masser af studier og psykologisk forskning viser, at tilgivelse og overbærenhed er godt for vores mentale sundhed. Og faktisk også for vores fysiske sundhed. Det koster langt flere mentale kræfter at gemme på vrede og hævntørst end det gør at tilgive og se bort fra det skete. Som et kinesisk ordsprog siger det: Den, der efterstræber hævnen, burde grave to grave. Dvs. hævnen er lige så ødelæggende og dræbende for mig selv som den er det for min modpart.

Men hvad er tilgivelse egentlig? Det er dels en beslutning og dels en proces. Tilgivelsen begynder med, at jeg beslutter mig for den og efterhånden gennemsyrer denne beslutning mit sind og min adfærd, sådan at jeg bliver sat fri fra hævnen.

Tilgivelsens væsen

Tilgivelsens væsen kan udtrykkes på flere måder:

  • at beslutte at leve med konsekvenserne af den uret, der er begået mod mig.
  • at møde had og uret med kærlighed og overbærenhed
  • frivilligt at opgive min ret til hævn og oprejsning.
  • at slippe de krav jeg har på det menneske som har såret mig.
  • at stoppe med at “fortælle historien” om den uret jeg har været ude for.

Tilgivelse er ikke at glemme det skete eller se igennem fingre med det. Det er heller ikke at undskylde eller bortforklare uretfærdigheden. Men det er at beslutte, at den uret, der er begået imod mig ikke skal hævnes fra min side og ikke skal godtgøres af min modpart. Ligesom jeg kan eftergive en gæld uden at kræve nogen form for modydelse. Netop fordi tilgivelsen er en énsidig handling, der ikke kræver noget til gengæld, så er det f.eks. også muligt at tilgive mennesker som er døde eller som af andre grunde ikke er i stand til at modtage tilgivelsen.

En livsholdning

Tilgivelsen handler ikke kun om de særlige store svigt og krænkelser, vi kan blive ramt af. Men lige så meget om de små dagligdags – og måske utilsigtede – hændelser, som sårer os eller opleves uretfærdigt. En lang kæde af små utilgivede tillidsbrud, som i sig selv kan virke harmløse, kan til sammen få bægeret til at flyde over og gøre mig hård. Hvis ikke jeg kan tilgive i det små bliver det endnu meget sværere at tilgive når der kommer tungere sager på bordet. Derfor er tilgivelsen en livsholdning jeg må lære, en livsstil jeg må stræbe efter.

Hvorfor er det vigtigt?

1) Det er det for min egen skyld. Som jeg læste et sted: hævntørst er som at drikke gift og forvente, at det skal skade min modpart. Når jeg tilgiver et andet mennesker sætter jeg også mig selv fri. Ægte tilgivelse tager ikke mit selvværd eller sårer min stolthed, tværtimod, den gør mig stærkere.

2) Det er det for min modparts skyld. At blive mødt med tilgivelse er fantastisk – især når det ikke er fortjent. Mange moderne terapeuter fokuserer på tilgivelse for ens egen skyld. Men ægte tilgivelse handler lige så meget om min modpart, som har lige så hårdt brug for min tillgivelse som jeg selv har. Ikke mindst for at kunne tilgive sig selv.

3) Det er det for relationens skyld: I mange tilfælde kan jeg ikke bare melde mig ud af fællesskabet med det menneske jeg føler mig svigtet af. Måske er det nær familie eller en kollega, som jeg fortsat er nødt til at arbejde sammen med. Det er ikke sikkert, at alt kan blive som før, men tilgivelsen sætter mig i stand til igen at kunne ønske det godt for min modpart. At kunne velsigne og holde af den som jeg ellers ville hade og holde mig på afstand af.

Det første skridt

At tage det første skridt ind i tilgivelsens proces kan være uhyggelig svært. Men som den sydafrikanske præst Desmond Tutu har sagt i forbindelse med landets forsoningsarbejde: Uden tilgivelse er der ingen fremtid. Tilgivelsen er den eneste vej som fører fremad, skaber liv og åbner muligheder.

Glædelig påske og tillykke med den største tilgivelse du kan modtage: Guds tilgivelse.

Er du et tilgivende menneske?
Har du selv brug for tilgivelse?